Automat sikringer

Automatsikringer - Effektivt alternativ til smeltesikringer

Her på siden finder du vores komplette udvalg i automatsikringer, som du kan anvende i stedet for traditionelle smeltesikringer.

I en smeltesikring sidder der en lille metaltråd, som strømmen løber igennem og ud til dine apparater, når strømmen bliver for høj, ved overbelastning eller kortslutning, smelter tråden over og man siger at sikringen er sprunget.

Når en smeltesikring springer, skal sikringen udskiftes for at du igen kan få strøm, men ved en automatsikring, kan du blot koble strømmen til igen.

Automatsikringen kobler blot strømmen fra ved en overbelastning eller kortslutning, og når fejlen er fjernet, kan den blot kobles til igen, lidt ligesom du måske kender det fra et HPFI relæ.

Automatsikringer skal således ikke skiftes hvis de er slået fra og det kan være medvirkende til at de bliver mere og mere populære.

Men hvad skal du være opmærksom på når du kigger efter automatsikringer, det kan du måske finde svar på herunder.

5 ting du skal vide når du kigger efter automatsikringer

Der findes flere klasser af automatsikringer og til forskellige Ampere, ligesom du kender det fra smeltesikringerne, derfor kan det være forvirrende at finde rundt i hvilken automatsikring du kan have brug for.

Herunder finder du nogle ting du kan være opmærksom på, når du kigger efter automatsikringer.

#1 - Skal du udskifte smeltesikringer med automatsikringer?

Hvis du har en eltavle med de traditionelle smeltesikringer i, så kan du ikke umiddelbart udskifte disse til en automatsikring, da du i så fald skal bruge en ny eltavle, med plads til automatsikringer.

Automatsikringer bliver primært brugt og installeret i nyere byggeri eller ved renoveringer af boliger, og derfor er det ofte først hvis eltavlen alligevel skal skiftes at det kan betale sig at installere automatsikringer.

Mange boligforeninger har efterhånden udskiftet til automatsikringer, så det er let for lejerne at slå strømmen til igen, hvis en automatsikring udløses.

Fordelen ved automatsikringer er nemlig at de meget sjældent skal skiftes, og derfor er det på længere sigt en besparelse for boligforeninger.

Men du skal ikke være ked af det, hvis du sidder med de gamle smeltesikringer, da de løser deres opgave lige så godt som de nyere automatsikringer.

Faktisk kan smeltesikringer klare en lidt højere opstarts belastning end automatsikringen, så der er ingen grund til bekymring over smeltesikringen.

Automatsikringen er dog derimod det moderne valg til nye elinstallationer, så hvis du alligevel skal udskifte din eltavle i anden sammenhæng, så kan det altså godt betale sig at vælge en automatsikring, som er lidt lettere at betjene når strømmen slår fra.

#2 - Typer af automatsikringer

Der findes flere typer af automatsikringer og det der adskiller typerne er primært hvilken startstrøm de udløses ved, altså hvor stor spændingsforskel der skal til, inden sikringen slår fra.

Typerne af automatsikringer er navngivet som A, B, C og D typer, og hvor A udløses ved en mindre startstrøm, så er D en del mere træg og udløses først ved en høj startstrøm.

I langt de fleste boliger vælges enten type B eller type C, da der ofte findes en del elektriske apparater i moderne hjem, som for eksempel:

• Tv
• Computerskærme
• Elkogere
• Mikroovne
• Spillekonsoller
• og meget mere

Hvis flere af disse apparater tændes samtidig som for eksempel 2 computerskærme, vil belastningen på sikringen i opstarten være betydeligt større end når skærmene har kørt lidt tid, og det er her at en Type B eller C bedre kan tackle denne opstartsstrøm end en Type A.

Grundlæggende slår de forskellige typer af automatsikringer fra på samme måde ved belastninger, altså ved en længerevarende forhøjet strøm.

Men forskellen på typerne ligger altså i hvordan eller rettere hvornår de kobler ud ved en kortvarig forhøjet strøm, ved for eksempel kortslutninger.

#3 - Mærkestrøm og spænding i en automatsikring

Du vil ofte i specifikationerne for automatsikringer kunne finde oplysninger om mærkestrøm og mærkespænding.

Mærkestrømmen er det antal Ampere som sikringen kan holde til før den slår fra og mærkespændingen er det antal Volt automatsikringen kan holde til.

Automatsikringer fås ofte i samme størrelse Ampere som de traditionelle smeltesikringer, som typisk er 2, 4, 6, 10, 13 og 16 Ampere.

Oftest bruges der 13 Amperes sikringer til sikringsgrupper til lys og stikkontakter, og 16 Amperes sikringer til sikringsgrupper til kraftstik, som for eksempel bruges til komfur, ovn og vaskemaskiner.

Antallet af Ampere siger noget om hvor mange Ampere der kan løbe igennem sikringen inden sikringen smelter eller slår fra.

Altså vil en 13A sikring slå fra ved en strøm eller belastning over 13 Ampere, hvis kabelinstallationen bag sikringen altså er dimensioneret rigtigt.

#4 - Antal poler i automatsikringer

Antallet af poler i automatsikringer er ofte enten 2 eller 4 poler, og det fortæller noget om hvor mange faser, eller hvor store kabler der kan tilsluttes til sikringen.

Det vil sige, at hvis sikringen skal benyttes til en 230V lysinstallation, til for eksempel lampeudtag og stikkontakter, så er det ofte en 2 polet automatsikring du skal have fat i.

Men er det en sikring der skal håndtere mere spænding, altså kraftstik til for eksempel komfur, ovn eller vaskemaskine, så er det ofte en 4 polet udgave du skal have fat i.

Polerne svarer til faser og i en 2 polet udgave er der således 2 faser, hvor der i en 4-polet udgave er 3 faser og en neutral/jord, fordi der jo ved kraftstik skal være en jordforbindelse.

#5 - Kombiafbryder vs. automatsikring

En kombiafbryder er en kombination af en automatsikring og en fejlstrømsafbryder i en og samme enhed.

Fejlstrømsafbryder er ellers noget de fleste forbinder med HPFI-afbrydere og funktionen i kombiafbryderen ligner da også meget funktionen fra HPFI-relæet.

Forskellen ligger i at kombiafbryderen har en indbygget automatsikring.

Fordelen ved en kombiafbryder er at det sparer plads i eltavlen og kan mindske generne af en eventuel strømafbrydelse, fordi det kune er kombiafbryderes gruppe, der evt. slås fra ved kortslutning eller overbelastning.

Kombiafbrydere er dog ikke så udbredt i almindelige en-families huse, som i større boligbyggerier eller virksomheder, da der ofte er et begrænset antal grupper i de almindelige huse.

Kombiafbryderen er noget dyrere end en automatsikring og da de fleste boliger i forvejen har et HFI- eller HPFI-relæ er kombiafbryderen ikke så relevant.

Til større virksomheder eller boligbyggerier er det dog yderst praktisk at strømmen ikke afbrydes i hele bygningen fordi strømmen går i en enkelt afdeling eller etage.

Det skal du gøre hvis automatsikringen slår fra

Hvis en automatsikring slår fra, skal du i første omgang lave en lille fejlsøgning, i form af at tænke på hvad du eller andre tændte for umiddelbart inden sikringen slog fra.

Det kan også være du brugte flere enheder på samme tid, eller tændte en enkelt enhed mens mange andre var i brug.

Sluk for stikkontakten til det apparat eller lampe som du sidst tændte for og slå automatsikringen til igen.

Slår den fra igen og igen, kan det være nødvendigt at slukke for alle stikkontakter, som er tilknyttet netop denne gruppe, slå automatsikringen til igen og derefter tænde apparaterne et efter et, for at se hvor fejlen kan ligge.

Kan du ikke finde fejlen eller bliver automatsikringen ved med at slå fra, så kan sikringen være ødelagt og skal skiftes af en elektriker.

Det er meget sjældent at automatsikringer går i stykker, men en elektriker kan også hjælpe dig med at mål ud, hvor fejlen kan ligge.