Kæmpe guide » Alt det, du skal vide om fotofiltre

Stiller du spørgsmålet “Hvad er et fotofilter” til en større gruppe mennesker, vil rigtig mange af dem svare noget i retning af “Det, du lægger på dit billede, inden du smider det på Instagram eller sender det via Snapchat”. Mange tror altså, at det er et filter til ens telefonbilleder, men dem, som går lidt mere op fotografering, ved, at der er tale om et stykke professionelt tilbehør til et kamera.

Hvad er et fotofilter? Helt lavpraktisk er et fotofilter et stykke glas, som sættes foran kameralinsen på et objektiv. Dette stykke glas kan have flere funktioner, hvoraf de vigtigste er at beskytte linsen mod skader, blokere solens UV-stråler og forbedre billedkvaliteten.

Dette er selvfølgelig kun den korte forklaring på, hvad et fotofilter er. Der findes fotofiltre i flere forskellige varianter, som har forskellige typer af egenskaber og funktioner, og dem vil vi nu gå i dybden med. Læs med videre og bliv meget, meget klogere på disse glasstykker, der kan gøre underværker for dine billeder.

Hvilke fotofiltre findes der?

Der findes en hel del fotofiltre på markedet, og hos AvXperten forhandler vi en del af dem. I vores shop hedder det et kamera filter, men ikke desto mindre de alle fotofiltre, ligesom dem vi nedenfor vil beskrive.

Det kan være en lidt af en udfordring at overskue alle fotofiltre på markedet samt hvilke funktioner de enkelte har. For at hjælpe dig bedst muligt har vi derfor samlet en liste over de mest almindelige fotofiltertyper og beskrevet dem på en måde, så alle gerne skulle kunne være med. Vi kommer dog nok ikke udenom visse fagbegreber som f.eks. objektiv, lukkertid, brændvidde, blænde og måske også andre, men mist ikke modet, vi vil også forklare disse i deres egne selvstændige afsnit længere nede i indlægget.

Beskyttelsesfilter

Egenskaber:

1. Beskytter kameralinsen mod ridser, fedtfingre og støv

I sin essens er alle fotofiltre beskyttelsesfiltre, da de monteres på objektivet foran kameralinsen, som dermed bliver beskyttet imod ridser, fedtfingre, støv og meget andet. Uanset hvilket fotofilter, du anskaffer dig, vil derfor være et beskyttelsesfilter i princippet. Et beskyttelsesfilter, som ikke har andre funktioner end at beskytte, er helt klare i glasset.

UV-filter

Egenskaber:

1. Beskytter kameralinsen mod ridser, fedtfingre og støv
2. Blokerer for solens UV-stråler

De fleste af førnævnte beskyttelsesfiltre er samtidig også et UV-filter, som i dag nærmest som standard anvendes som beskyttelse af objektivets frontlinse. Et UV-filter har samtidig også den funktion, at det dæmper UV-lys, f.eks. i sol- og bjergrige egne, men derudover har det ingen betydning.

UV-lys kan påvirke dine billeders kvalitet negativt, men problemet ikke så stort med moderne digitalkameraer, som da man fotograferede på film. Tilbage i de analoge dage kunne UV-lyset give billederne et blåligt og diset skær med visse filmtyper, men i moderne digitalkameraer er UV-lyset ikke et problem, så blokeringen af UV-lys har faktisk ingen reel effekt på billederne.

I dag bruger de fleste fotografer et UV-filter slet og ret som et prisvenligt beskyttelsesglas for kameralinsen. Bliver glasset ridset, er det ganske enkelt billigere at udskifte UV-filteret end objektivets frontlinse.

Der er dog også en mindre ulempe ved at bruge et UV-filter. Det ekstra stykke glas kan i nogle få, sjældne tilfælde påvirke billedkvaliteten negativt, fordi der godt kan opstå reflekser, f.eks. i kraftigt modlys.

Men det er heldigvis ret nemt at skrue filteret af, hvis du står over for et motiv og problemet, hvor UV-filteret skaber ekstra reflekser, opstår.

Vi mener, at du bør bruge et UV-filter, hvis du vil have ekstra beskyttelse af objektivets frontlinse og kan leve med, at det kan ske, i meget sjældne tilfælde, at filteret skaber ekstra reflekser.

POL-filter

Egenskaber:

1. Beskytter kameralinsen mod ridser, fedtfingre og støv
2. Blokerer for solens UV-stråler
3. Mere klare og skarpe billeder, både i farve og sort/hvid
4. Forstærker farver, dvs. at græsset er grønnere og himlen mere blå
5. Fjerner refleksioner fra vand, plastik og glas, hvis det positioneres rigtigt

Udover at være et UV-filter har et POL-filter en række andre funktioner. POL-filter står for polarisationsfilter, og det fås både i en lineær udgave, der anvendes til kameraer uden autofokus, og i en cirkulær udgave (CPL), som omvendt bruges til kameraer med autofokus.

POL-filtre bruger man til at reducere refleksioner i blanke overflader som vand, plastik og glas. Det kan også bruges til at se gennem blanke overflader, f.eks. vinduer, hvor lyset ellers bliver reflekteret. Derudover kan POL-filtre forstærke farver.

Står du og skal fotografere et bjergtagende landskab med grønt græs, blå himmel og måske noget vand, så bør du have et POL-filter på dit objektiv, da alle disse farver samt reflekserne fra sol og vand fjernes af filteret og sparer dig timers redigering for computeren.

Hvis du skal have den fulde effekt af dit POL-filter, skal disse 3 ting være til stede:

• Der skal helst være direkte sollys. På en grå, overskyet dag vil dit POL-filter ikke have nogen effekt overhovedet.
• Der skal også være nogle reflekser i det fjerne, såsom vand.
• Du skal placere kameraet, så sollyset kommer ind fra siden. Mest optimalt er det, hvis solen kommer i en 90 grads vinkel i forhold til kameraet.

Den synlige effekt af et POL-filter er tydeligst på vidvinkel, så jo kortere brændvidde du bruger, jo bedre. Med en vidvinkel (f.eks. 24 mm) kan effekten være massiv, mens den er ganske beskeden med et teleobjektiv (f.eks. 200 mm), hvis den overhovedet kan ses.

Du justerer effekten ved at dreje på POL-filteret, og kan følge effekten i søgeren, mens du drejer.

Et lille gratis tip til jer, som fotograferer med et point-and-shoot-kamera eller mobilen, hvor du ikke kan montere et POL-filter: du kan tage et billede gennem en solbrille og på den måde efterligne effekten af et POL-filter.

Close-up-filter

Egenskaber:

1. Beskytter kameralinsen mod ridser, fedtfingre og støv
2. Tager klare og skarpe nærbilleder

Med et close-up-filter får du muligheden for at komme helt, helt tæt på motivet og affotografere det i knivskarp kvalitet. Et close-up-filters egenskab til at komme tæt på motivet måles i dioptrierne +1, +2, +4. Des højere tal, des tættere på motivet er det muligt for dig at komme.

ND-filter

Egenskaber:

1. Beskytter kameralinsen mod ridser, fedtfingre og støv
2. Giver en forbedret billedkvalitet ved lav lukkehastighed
3. Giver en forbedret dybdeskarphed, hvilket får baggrund og forgrund til at træde tydeligere frem
4. Nedsætter den mængde af lys, som trænger igennem, men uden det har indflydelse på farverne

ND-filter står for Neutral Density-filter og kaldes også for gråfilter. De er ikke så anvendte, men det er egentlig synd og skam, du kan tage nogle fantastisk flotte og kunstneriske billeder med et ND-filter.

Med et ND-filter kan du fotografere med lange lukkertider i dagslys, så eksempelvis skyerne trækker lange, flotte striber på himlen, eller vand i bevægelse får en silkeblød overflade.

Normalt kan du umiddelbart ikke bruge de helt lange lukkertider i dagslys, men når du har sat et ND-filter på frontlinsen, så kommer der mindre lys ind i kameraet. Dette betyder, at du kan nu pludselig lave nye, flotte effekter i optagelsen, hvor skyerne på himlen bliver “tværet” ud, eller vandet i et åløb får er sløret udtryk og en blød overflade.

ND-filtre findes i forskellige styrker, som lukker mere eller mindre af for lyset. Der bruges lidt forskellige betegnelser for styrken, hvilket kan være en smule forvirrende. Nogle producenter angiver styrken i hvor meget lyset sænkes, f.eks. 4x, hvorimod andre angiver filterets tæthed, som tilsvarende så ville hedde 0.6 ND.

Herunder kan du se, hvor meget nogle af de typiske styrker reducerer lyset samt betydningen for lukkertiden, hvis den er 1/125 uden filter.

• Uden filter 1/125 sekund
• 4x/0.6 ND 1/30 sekund
• 8x/0.9 ND 1/15 sekund
• 400x/2.7 ND 4 sekunder
• 1000x/3.0 ND 8 sekunder

De seneste år er der også kommet variable filtre, hvor man drejer på en ring for at ændre styrken, som eksempelvis kan variere mellem 2x og 1000x.

Forløbsfilter

Egenskaber:

1. Beskytter kameralinsen mod ridser, fedtfingre og støv
2. Gør det mulig at dæmpe lyset i en del af billedet, så du eksempelvis kan bevare en flot himmel.

Et forløbsfilter kaldes også et gradueringsfilter, da det er et gradueret ND-filter, som bruges til at undereksponere fx en lys himmel, og samtidig give korrekt eksponering af forgrunden og dermed også flere detaljer. Forløbsfiltre er ikke ensfarvede grå, men har i stedet et forløb, der går fra klar til grå.

Cokin-filter

Egenskaber:

1. Beskytter kameralinsen mod ridser, fedtfingre og støv
2. Du behøver kun én størrelse af hvert filter, da du med adaptere kan tilpasse filteret til de forskellige objektiver.
3. Flere filtre på én gang.

Et Cokin-filter (navngivet af den franske fotofilterproducent Cokin) er en helt bestemt type, som varierer fra dem, vi hidtil har beskrevet. Et Cokin-filter er nemlig et firkantet stykke glas, som sættes i en filterholde også af mærket Cokin. Holderen sættes på optikkens skruegevind, og du skal have adaptere til de objektiver, man har.

Der er tre store fordele ved et Cokin-filter. Den er første er, at du kun skal have ét af hvert filter, og filtre er altså dyrere end adaptere. Derudover er Cokin-filtre hurtige at skifte og du desuden nemt sætte flere på samtidig.

Cokin-filtre bruges som regel kun, når kameraet er monteret på et kamerastativ.

Hvor stort skal fotofilteret være?

Et fotofilter fås i mange forskellige størrelser, som bestemmes af fotofiltrets diameter (Ø), hvilken angives i millimeter (mm). Du skal bruge den samme størrelse fotofilter, som dit objekt er, da det jo er denne, som fotofilteret skal sættes på. De almindelige standardstørrelser spænder fra 30,5 mm og helt op til 127 mm:

Standardstørrelser på fotofiltre

• Ø 30,5 mm
• Ø 37 mm
• Ø 40,5 mm
• Ø 43 mm
• Ø 46 mm
• Ø 49 mm
• Ø 52 mm
• Ø 55 mm
• Ø 58 mm
• Ø 62 mm
• Ø 67 mm
• Ø 72 mm
• Ø 77 mm
• Ø 82 mm
• Ø 86 mm
• Ø 95 mm
• Ø 112 mm
• Ø 127 mm

Hvad er hvidbalance?

Hvidbalancen i et kamera sørger for, at farverne ser realistiske ud. Digitale kameraer i dag har en funktion, som hedder autohvidbalance, hvilken generelt rammer meget præcist. Men det kan dog ske nogle gange, at den tager fejl af farvenuancerne, og så får billederne et grimt farvestik. Forskelligt lys har varierende farvetemperaturer, og disse måles i enheden Kelvin. Glødelamper har eksempel en gullig nuance, mens en overskyet himmel har en blå farve.

Det menneskelige øje kan kompensere for de forskellige farvetemperaturer. Det er derfor, at hvid ser ens ud, selvom belysningen er forskellig. I kameraet er det hvidbalancen, som går ind og bedømmer motivets farvetemperaturer samt sørger for, at hvid rent faktisk gengives som hvid. De fleste kameraer har normalt 8 forskellige hvidbalanceindstillinger, som passer til de lysforhold, man fotograferer i.

Hvad betyder lukkertid i relation til kameraer?

Lukkertid refererer til den mængde af tid, hvor lukkeren i et kamera er åben. Lukkertid kaldes også for eksponeringstid.

Des længere tid lukkeren er åben, desto mere lys slipper der ind i kameraet. Når du fotograferer med lange lukkertider, vil det medføre en “udtværing” af motiver i bevægelse, hvilket tit og ofte anvendes som stilistisk element i et fotografi. Et hyppigt motiv, som du garanteret allerede har set eksempler på, er natoptagelser, hvor billygter “trækkes” ud til lange lyslinjer.

Hvis du derimod ikke ønsker, at bevægelsen skal ses på fotografiet, må du i stedet mindske lukkertiden, indtil udtværingen bliver passende lille. Hvor kort tiden skal være, afhænger af en række faktorer

• Motivets hastigheden
• Objektivets brændvidde, der skal sammenholdes med film/sensorformatet.
• Det færdige fotografis størrelse, der skal sammenholdes med betragtningsafstanden
• Eventuelle rystelser ved håndholdt kamera.

En tommelfingerregel, som du kan bruge, er, at ved 35-mm fotografering skal du indstille lukkertiden til 1/[brændvidden i mm]. Det vil sige, at hvis du benytter et teleobjektiv på 300 mm, så skal lukkertiden helst være under 1/300. Du kan dog sagtens bryde med tommelfingerreglen og stadig få et godt resultat.

Hvad er et objektiv?

Når man siger “et objektiv” i forhold til et kamera, så referer man til den cylinderformede “snude” på kameraet. Et objektiv er bare én del af et helt optisk instrument, som benyttes til at indfange lys.

I et optisk instrument findes også et okular, som modsat objektivet udsender lys og gør det muligt at betragte med øjet. Kameraer, men også teleskoper, mikroskoper og lignende apparater, indeholder normalt et objektiv og et okular.

Et objektiv bruges derfor som betegnelse for den optiske del af et fotografiapparat, hvor det er en enhed, som består af et antal linser.

Objektiver fås i fange forskellige typer, som passer til formål:

• Vidvinkelobjektiv
• Fiskeøjeobjektiv
• Normalobjektiv
• Teleobjektiv
• Zoomobjektiv
• Makroobjektiv
• Spejlteleskopobjektiv

Størrelsen på et kameras objektiv er lig med dens brændvidde.

Hvad betyder brændvidde?

Et objektivs brændvidde angives i millimeter og får betegnelsen f. Brændvidden er det, der bestemmer hvor stort et billede objektivet danner. Et normalobjektiv har en brændvidde på 50 mm, mens vidvinkelobjektiver, som har en stor billedvinkel, har en brændvidde på under 50 mm, og teleobjektiver, der gengiver et mindre udsnit af motivet og har en mindre billedvinkel, har en brændvidde på et stykke over 50 mm.

Brændvidden angives typisk på selve objektivet, gerne i fællesskab med blænden.

Hvad er en blænde?

I et objektiv styres lysindfaldet af en blænde, som også sidder i det optiske center. Blænden fungerer i kraft af lameller, som trinvist kan gøre det hul, som lyset slipper igennem, større eller mindre. Blænden styres enten ved hjælp af kameraets knapper eller med drejering på selve objektivet. Langt de fleste moderne kameraer styrer blænden helt automatisk.

I et 50 mm normalobjektiv, som er ret lysstærkt, kan man f.eks. have blændeværdier fra f/1,4 til f/22 i hele 9 trin. Blænden bliver som oftest angivet som nævneren i en brøk med brændvidden i tælleren.

Det betyder, at lysmængden altid regnes i forhold til billedets størrelse og samme blændetal vil angive samme belysningsstyrke på filmen uanset brændvidden. Fotografer imellem nævner man i daglig tale kun nævneren, hvilket egentlig er lidt underligt, da det kommer til at lyde som om, at det største blændertal i virkeligheden betyder den mindste blænde.

Ved blænde f/22 er lysindfald og derfor også blændeåbningen meget lille. Til gengæld er dybdeskarpheden temmelig stor, da billedet står skarpt både tæt på og langt væk fra kameraet. Ved blænde f/1,4 er lysindfaldet en hel del større, hvorfor det bliver muligt at tage billedet med en kortere lukkertid. Men dybdeskarpheden er omvendt meget lille, måske blot få cm. Ved et portrætfoto eksempelvis vil øjnene blive uskarpe, hvis fotografen stiller skarpt på næsen.

Også dybdeskarpheden er afhængig af brændvidden. Ved 300 mm er dybdeskarpheden meget lav, mens den ved 28 mm vil være meget høj, også selvom der bruges den samme blænde.

Et objektivs maksimale blænde, som er begrænset af, hvor store linser det er forsynet med, vil som sagt være angivet på objektivet sammen med brændvidden. Er et objektiv f.eks. angivet som "50 mm f/1.8" er det et altså et 50 mm objektiv, men med en maksimalblænde på 50/1,8 mm.