Alt om IoT! - Forstå Internet of Things [Nem Guide]

Internet of Things (IoT) kan ændre måden, vi lever på. 

Fra måden, vi kører i bil på, til måden vi måler og følger med i vores egen helbredstilstand.

Det lyder måske lidt ekstremt, ligefrem at “ændre måden vi lever på”, men det er rent faktisk sandt. 

Hvad Internet of Things? Internet of Things (IoT) betyder at der indbygges sensorer og software i fysiske objekter (“Things” i IoT). Disse fysiske objekter kan herefter udsende, indhente og udveksle data. I princippet dækker det over alle enheder der er opkoblet til internettet men det bruges oftest om enheder der kommunikerer  med hinanden. 

Dette kan måske lyde en smule kompliceret til at starte med, men det er i alt sin helhed ret simpelt. 

Læs videre i artiklen for at blive klogere på emnet og find ud af hvad vi kan bruge den såkaldte “Internet of Things” teknologi, samt hvorfor det er relevant.

Hvad er Internet of Things?

Sofistikerede sensorer og “chips” er tilføjet i de fysiske ting omkring os, som hver udsender værdifulde data - data som lader os forstå hvordan de virker og snakker sammen. 

Der er mange forskellige måder at Internet of Things bliver brugt på, men de mest almindelige former er:

• To maskiner/enheder snakker sammen via et netværk, f.eks. hvis du via din telefon slukker for lyset i hjemmet.
• En enhed henter data fra nettet, f.eks. når du via dit fjernsyn afspiller film direkte fra Netflix.
• En maskine sender data til f.eks. din telefon, for at give dig oplysninger (ofte allerede analyseret) om diverse ting, såsom forbrug. 

Om end det er for at optimere produktionen af en fabrik, give dig oplysninger om hvorhenne du kan parkere eller overvåger dit helbred, så er det en IoT platform der samler diverse informationer sammen og skaber et fælles sprog så enheder og apps kan snakke sammen. 

Internet of Things er enheder, der opkoblet til internettet – oversat til dansk, Internet af Ting.

Det kan være alt fra køretøjer til de små personlige assistenter som Google Home og Alexa. 

Det kan også være dit Smart TV, elmåler og Smartwatch. 

Når der tales om IoT-enheder, er der ikke tale om normale computere – men enhederne har til gengæld stadig en internetforbindelse enten via Wi-Fi eller kabel.

Internet of Things består af tre elementer: 

Enheden (”Things” i IoT) – modtager eller sender data videre.

Dataoverførsel (”Internet” i IoT) – netværket som enheden er opkoblet til sender data videre enten den ene eller den anden vej.

Behandling af data – dataen præsenteres enten visuelt eller via lyd på en af dine enheder.

Det kan både være som tale via de små personlige assistenter samt som billede og tekst på en pc eller mobil. 

Det er typisk på en telefon, tablet, computer eller gennem højtalere, at visualiseringen eller præsentationen foregår.

5 teknologier der har gjort IoT muligt 

Mens ideen om IoT har eksisteret i lang tid, har en samling af de seneste fremskridt inden for en række forskellige teknologier gjort det praktisk. 

• Adgang til billigt, lav effektiv sensorteknologi. Overkommelige og pålidelige sensorer gør IoT-teknologi muligt for flere og flere producenter. 
• Cloud platforme. Stigningen i tilgængeligheden af ??cloud platforme (online opbevaring og lagring - på dansk "skyen") gør det muligt for både virksomheder og forbrugere at få adgang til den infrastruktur de har brug for.
• Forbindelse. En lang række netværksprotokoller til internettet har gjort det let at forbinde sensorer til clouden og til andre “ting” for effektiv dataoverførsel. 
• Maskinindlæring og analyse. Med fremskridt inden for maskinlæring og analyse sammen med adgang til varierede og enorme mængder data, der er gemt i cloud, kan virksomheder indsamle indsigt hurtigere og lettere.  Udviklingen af disse teknologier fortsætter med at skubbe grænserne for IoT og de data der produceres af IoT, er også med til at skabe disse teknologier.
• Kunstig intelligens (AI) i hjemmet. Fremskridt inden for neurale netværk har hjulpet med at optimere talende enheder og gjort samtalerne mere naturlige. Dette er blevet implementeret til IoT-enheder (digitale personlige assistenter såsom Alexa, Cortana og Google Home) og har gjort dem mere attraktive, prisvenlige og brugbare i hjemmet.

Udviklingen af IoT

Mange mener at det startede tilbage i 1990, eller faktisk 1989 for at være helt præcis. 

Dengang blev der nemlig afholdt det årlige teknologikonference Interop, hvor en mand ved navn Sir Tim Berners Lee havde fremvist sit seneste vidunder, nemlig World Wide Web (Internettet). 

Herefter indgik præsidenten for konferencen, Dan Lynch, et væddemål med John Romkey, en amerikansk softwareudvikler, om hvorvidt det var muligt for ham at koble en brødrister på internettet. 

Året efter (1990), dukkede John Romkey op med intet mindre end en brødrister opkoblet til internettet.

Han var altså skaberen af den første fysiske ting forbundet med internettet og dermed også Internet of Things.

IoT gennem årene

1990 - Romkeys brødrister anses som den første IoT enhed.

1999 - Navnet ”Internet of Things” bliver til da det er navnet på en præsentation ved Procter & Gamble lavet af Kevin Ashton. 

2005 - IoT nåede et andet niveau, da FN's International Telecommunications Union (ITU) offentliggjorde sin første rapport om emnet.

2006-2008 - Anerkendelse fra EU og den første europæiske IOT-konference afholdes

2008-2009 - Ifølge Cisco Internet Business Solutions Group (IBSG) var det her der var flere “ting eller genstande” som var forbundet til internettet end mennesker

2010-2013 - Begrebet IoT begyndte at vinde en vis popularitet i sommeren 2010 da oplysninger blev lækket om, at Googles StreetView ikke kun havde lavet 360 graders billeder, men også havde lagret masser af data om folks Wifi-netværk.

Antal af IoT enheder

Når man snakker om antallet af enheder tilkoblet internettet, er det umuligt at få et præcist tal, for der er simpelthen ingen der kender svaret.

Der er dog mange eksperter som har prøvet at analysere og samle data rundt omkring i verden, for at give et ca. antal.

I grafen under kan du se et estimat af de antal enheder vi har i dag, samt hvad der forventes at være i fremtiden.

Typer af Internet of Things

IoT-komponenter kan overføre data uden hjælp fra mennesker. 

Hver IoT-komponent har en unik identifikator, der gør den genkendelig. 

Der er i øjeblikket fem typer IoT-applikationer: 

• Privat forbruger - såsom lysarmaturer, husholdningsapparater og stemme assistance til ældre. 
• Kommerciel - anvendelse af IoT i sundheds- og transportindustrien, såsom smarte pacemakere, overvågningssystemer og kommunikation mellem køretøjer. 
• Industriel - indbærer digitale kontrolsystemer, statistisk evaluering, smart landbrug og industrielle data. 
• Infrastruktur - muliggør smarte byer ved hjælp af infrastrukturs sensorer, styringssystemer og brugervenlige bruger apps. 
• Militært - anvendelse af IoT-teknologier på det militære område, såsom robotter til overvågning og bærbare biometri til kamp.

5 eksempler på IoT i hverdagen

Med udviklingen af Internet of Things påstår mange at hverdagen vil blive lettere.

Både for den private person og familie, men også for det industrielle marked. 

#1 Personlig assistent

De fleste har nok hørt om en af de mange personlige assistenter, heriblandt Google Home eller Amazons Alexa. 

Disse personlige assistenter, deler information til internettet for at give dig nøjagtige data og svar om næsten enhver type spørgsmål. 

Din “smarte højtaler” sender hele tiden data ud, samtidig med at den bliver oversvømmet med informationer fra internettet, så du kan drage fordel af den så meget som muligt.

#2 Vindmøller

Vestas har i en del tid samlet data ind fra deres vindmøller for at optimere dem.

Ud fra dataene kan de bl.a. se hvor det er bedst for dem at stille i forhold til den energi de får ud af dem, samt finde mangler og fejl i deres vindmøller, hvis der er et tilbagevendende problem i samtlige vindmøller.

Derudover kan de også ved at kombinere data fra møller og vejrdata, forudse hvor meget den enkelte kunde vil kunne få ud af sin mølle.

#3 Sundhed

Udover de utrolig mange sundheds apps der både kan tælle skridt og distance, måle puls og søvn osv., så har hospitaler også har stor nytte af de nye teknologier.

De har bl.a. haft stor succes med at sætte sensorer på deres senge, sådan at de altid har et overblik over hvilke stuer og senge der er ledige, så patienterne kan komme hurtigt på plads og få den rette behandling de nu engang har brug for.

#4 Automatiseret landbrug

Den mest populære og almindelige IoT teknologi inden for landbrugsudstyr er vejrstationer, der kombinerer forskellige smarte landbrugs sensorer. 

Placeret på tværs af marken samler de forskellige data fra miljøet og sender dem til clouden.

Ud fra målingerne kan de se klimaforholdene og dermed vælge den perfekte afgrøde for det målte område. 

Derudover er der også sensorer der kan overvåge dyrene på en gård og deres helbred.

Disse målinger hjælper med at indsamle data om deres sundhed og trivsel. 

For eksempel kan sådanne sensorer identificere syge dyr, så landmændene kan adskille dem fra de andre og dermed undgå at resten af dyrene bliver smittet.

#5 Optimale brændstofforbrug 

Ved hjælp af IoT teknologier og sensorer er det muligt at monitorere bilers hastighed, hvor langt de køre, motoren og bilens generelle tilstand osv., for dermed at finde ud af den optimale hastighed bilen skal køre med, for at få mest ud af dets brændstof.

Dette er måske ikke super vigtig for den enkelte person, men for større virksomheder og især fragt-virksomheder med flere tusinder, eller rettere hundrede tusinder af biler, så kan dette være utroligt vigtigt, både økonomisk men også klimamæssigt.

IoT vs Smart Home

Som du efterhånden kan se, så er Internet of Things i stand til at gøre en masse smarte ting og hjælpe med at gøre hverdagen nemmere.

Derfor er man også begyndt at tale meget om at have et “Smart Home/Hjem”, men hvad vil det egentlig sige?

Et smart hjem refererer til en praktisk hjemme konfiguration, hvor apparater og enheder snakker sammen og automatisk kan styres eksternt fra hvor som helst med en internetforbindelse ved hjælp af en smartphone, tablet, computer osv. 

Der findes allerede “smarte” termometre, lamper og alarmer der tillader dig henholdsvis at skrue op og ned for varmen, samt tænde og slukke for lys og alarmer i huset, alt sammen fra din telefon.

Eftersom teknologien hele tiden udvikler sig, vil flere og flere ting blive mulige - dette er måske lidt mere ude i fremtiden, men ikke desto mindre er det den vej vi bevæger os imod.

Prøv blot at forestille dig et køleskab der fortæller dig hvis du er ved at løbe tør for smør, det er ved at blive for gammelt eller lignende.

Eller hvis din vaskemaskine selv ved hvornår den skal starte og sender dig en besked med at den er gået i gang. 

Så du er fri for nogensinde at skulle sætte den igang og slipper dermed for at komme hjem fra arbejdet til synet af at du ikke fik sat den i gang i morges. 

Det helt store potentiale inden for IoT ligger dog i når disse ting kombineres med store mængder data – såkaldt Big Data.

Hvordan hænger IoT og Big Data sammen?

Big Data betyder en stor mængde (petabyte - 1 mio GB) af alt slags data og det at analysere disse data for at få indblik i tendenser.

Måden de hænger sammen på er at meget af dataen kommer fra IoT-enheder og bliver uploadet til diverse clouds hvor en masse Big Data i ligger.

Herefter bliver dataen analyseret til et utal af formål, hvor en af dem kan være at optimere brugervenligheden og den generelle teknologi i forhold til fremtidige IoT enheder.

Hvordan er IoT og Big Data sammen nyttige for virksomheder? 

IoT og Big Data-analyser kan være brugbare af en række årsager, og kan blandt andet bruges til at: 

• Undersøge 
• Afsløre tendenser 
• Finde usete mønstre 
• Finde skjulte sammenhænge 
• Afsløre nye oplysninger 

Derfor kan virksomheder drage fordel af at analysere store mængder IoT-Big Data og styre dem for at identificere, hvordan de påvirker virksomheder. 

Som et resultat hjælper det virksomheder og andre organisationer med at opnå en bedre forståelse af data og dermed træffe effektive og velinformerede beslutninger. 

Hvad kræver IoT af dit internet?

Eftersom flere og flere hverdagsting får adgang til internettet og snakker sammen, så er det klart at dit internet kræver en vis standard. 

De normale bredbåndsinternet kan efterhånden ikke følge med, i takt med at dataforbruget stiger med voldsom fart. 

Du tænker måske ikke over det, men du har garanteret en håndfuld enheder der alle bruger internet, om det så er en telefon, computer, spillekonsol, tablet eller lignende. 

Alle disse online enheder bruger en masse internet og jo mere avanceret de bliver, desto bedre internet kræver de.

Du har sikkert allerede hørt om en mulig løsning på dette, nemlig det meget omtalte 5G, som er ved at komme ud verdenen over.

Udviklingen af 5G

I den første version af trådløs teknologi, 1G, formåede man at fjerne ledningen når man skulle foretage opkald. 

Da 2G opstod understøttede det tale og data, muliggjorde maskine-til-maskine kommunikation og dermed enkle løsninger såsom telematik, fjernovervågning og kontrol med mere.

Da 3G udviklede sig, udvidede webbrowsing mulighederne for IoT og opfindelsen kraftigt. 

Sammen med kom data med højere hastighed og video streaming af 4G samt clouden og opbevaring i denne. 

Dette frigav en tidevandsbølge af fantasi og innovation, der krævede højere båndbredde, større kapacitet, stærkere sikkerhed og kontinuerlig forbindelse med lavere latenstid. 

Her kommer 5G ind i billedet.

Hvad betyder 5G for IoT?

Det er en game-changer! 

5G muliggør hurtigere, mere stabil og mere sikker forbindelse, der forbedrer alt fra selvkørende biler, til AI-styrede robotter på fabriksgulve. 

Det skaber et massivt IoT-økosystem, hvor netværk kan betjene milliarder af “tilsluttede enheder” og er generelt med til at gøre hele IoT teknologien mulig, grundet de høje hastigheder.

Er Internet of Things sikkert?

Som de fleste efterhånden nok ved, så er internettet ikke det meste sikre sted i verden.

I hvert fald ikke når det gælder private oplysninger.

Når du opretter dig på de diverse forskellige medier eller applikationer, accepterer du næsten altid at virksomheden eller organisationen bag, kan få adgang til dine personlige oplysninger, billeder, lokation, kamera osv. 

Mange af disse oplysninger bliver enten brugt at virksomheden selv, eller solgt videre til andre - hvad de bliver brugt til kan dog variere utroligt meget, en af de mest almindelige ting er dog for se brugerens generelle og især købsadfærd.

Dette gælder generelt for IoT enheder, men det er der som sådan ikke noget farligt i - det der kan være farligt er til gengæld når andre, eksempelvis hackere, får adgang til disse oplysninger og informationer.

Desværre har IoT-enheds producenter ikke prioriteret sikkerhed til dato, hovedsagelig fordi de er motiveret af fortjeneste. 

De vil bringe så mange af disse enheder på markedet så hurtigt og så billigt som muligt. Implementering af sikkerhedskontrol, som de ikke er forpligtet til, er dyrt og tidskrævende. 

Eksempelvis i 2016 var der over 100.000 enheder der blev hacket, ved hjælp at få kombinationer af brugernavne og kodeord. 

Der er mange lignende tilfælde og generelt er det et problem at ting kommer på internettet, før de er sikre.

IoT i fremtiden

Når man snakker om IoT i fremtiden er det næsten kun fantasien der sætter grænser.

Teknologien udvikler sig i rasende fart og har efterhånden gjort det i lang tid.

Der bliver hele tiden optimeret og opfundet ny teknologi derfor kan det også være svært at sige hvad fremtiden vil bringe.

Dette gælder også inden for Internet of Things.

IoT for biler 

Et eksempel kunne være inden for biler.

Lad os sige at du er ude og køre og du ser motorlampen blinke, du ved at bilen skal tjekkes af en mekaniker men er ikke sikker på om det kritisk eller ej.

Denne sensor der opfanger problemet er en af mange der hele tiden overvåger din bil og snakker sammen. 

En komponent i bilen samler dataen fra alle sensorer og sender det videre til en port i bilen, som sender det videre til producenten.

Platformen hos producenten samler hele tiden tusindvis af data fra din bil, samt fra hundrede tusinder af andre biler. 

Producenten bruger også platformen til at skabe og håndtere løsninger til specifikke problemer.

I dette tilfælde bruger den dataen fra din bil til automatisk at booke en tid hos den nærmeste mekaniker, viser dig vejen derhen, samt giver dig en rabatkode til servicen. 

Derudover tjekker appen også om problemet går ind under garantien, at en reservedel er bestilt og sendt til mekanikeren, så den er klar til når du ankommer. 

Videreudvikling

Men producentens analyser stopper ikke der - hvis det samme problem også sker i mange andre af bilerne, bruger de informationerne til specifikt at udpege det eksakte problem, eksempelvis en speciel type bremse. 

De kan se om bilerne med problemerne er lavet fra den samme fabrik, om de blev lavet den samme dag eller andre årsager til at problemet kan være opstået.

Smart byer koncept

På det seneste har der været meget snak om smarte byer men hvad definerer en smart?

Generelt er en smart by en by, der bruger teknologi til at levere tjenester og løse problemer.

En smart by gør ting såsom at forbedre transport, offentlige ydelser, fremme bæredygtigheden osv.

Hovedmålene for en smart by er at forbedre effektiviteten, reducere spild og gener, forbedre den sociale og økonomiske kvalitet og maksimere den sociale integration.

Det er centreret omkring ideen om, at borgere skaber byen, ikke omvendt.

Parkeringspladser

Et eksempel på en funktion i en smart by kan være i forhold til parkeringspladser.

Da byer og byområder hurtigt bliver fyldt op, er det intet mindre end en udfordring at finde en parkeringsplads. 

Det er ikke kun tidskrævende, men også ret frustrerende. 

Takket være IoT er der en løsning til løsning af parkeringsproblem krisen. 

Det fungerer på den måde at en parkeringsplads, bruger et system med en IR-sensor til at overvåge hele området i realtid og kan gengive et overblik over ledige parkeringspladser på eksempelvis din telefon.

Systemet vil også være indstillet til kun at åbne porten, hvis der er ledige pladser tilgængelige.