Sådan Lodder man » [NEM Trin-for-Trin Guide til Lodning]
af Lodning er kort sagt en proces hvor man sammensætter to eller flere metalstykker, så der stadig kan gå strøm igennem.
I modsætning til svejsning involverer lodning ikke smeltning af selve “arbejds delene”.
Tidligere indeholdt næsten alle solgte lod bly, men af miljø- og sundhedsmæssige bekymringer har i stigende grad dikteret brugen af blyfri lodder til elektronik og VVS-formål.
Man kan altså sige at når man lodder noget, fungerer det som en slags “metallisk lim", der holder dele sammen og danner en forbindelse, der tillader elektrisk strøm at løbe igennem.
Indholdsfortegnelse
Hvorfor lodder man?
Lodning bruges til alt fra VVS, elektronik og metalarbejde til smykker og musikinstrumenter, da det giver en solid permanent forbindelse, der stadig er til at lave om.
Det bruges bl.a. mellem kobberrør i VVS-systemer såvel som samlinger i metalgenstande som mad dåser, tagrender, mobile radiatorer osv.
Smykkedele, værktøjsmaskiner og nogle køle- og VVS-komponenter samles og repareres ofte med en sølvlodningsproces ved højere temperatur.
Små mekaniske dele er også ofte loddet.
Elektronisk lodning forbinder elektriske ledninger til enheder og elektroniske komponenter til printkort - elektroniske forbindelser kan håndloddes med en loddekolbe, også kaldt en loddekolbe.
Hvad skal bruges til at lodde?
For at du kan begynde at lodde skal du først have en loddekolbe og noget loddetin.
En loddekolbe er et værktøj der leverer varme til at smelte loddet, så det kan bruges til at sammensætte metaller.
Et loddekolbe består af en opvarmet metalspids og et isoleret håndtag.
Når metal spidsen er varm kan den bruges til at smelte loddet.
Man skal altså kort sagt bruge følgende:
- En loddekolbe, der er i stand til at nå loddetinnets smeltepunkt.
- Loddetin med eller uden en flux-kerne.
- Flux, hvis loddetinnet ikke inkluderer en flux-kerne, eller hvis der er behov for en yderligere flux.
Sådan lodder man
- Først skal kolben varmes op - det er vigtigt at kolben er godt varm, da man på den måde opnår en bedre lodning.
(Det er en god ide at opbevare kolben et sted der kan tåle at blive varmt - lægger man loddekolben direkte på eksempelvis et træbord eller andre brandbare overflader, kan man risikere at den laver mærker) - Hold loddetinnet ud for, over, eller på det punkt, hvor du ønsker at smelte de to dele sammen.
- Når loddekolben er tilstrækkelig varm placeres spidsen på loddetinnet.
(Det er dette tin, der smeltes og skaber elektrisk forbindelse mellem to ledninger) - Herefter vil et lille stykke tin smelte af loddetråden og ned på de to metaller som bliver sammenkoblet.
Når man lodder er det vigtigt at holde tungen lige i munden, da det ofte er utrolig små dele man sidder og arbejder med.
Derfor er det også vigtigt at overveje hvilken loddekolbe der er bedst for dig, for at få det meste ud af lodningen - dette skal være en der er nem at håndtere.
Typer af loddekolber
Typen af loddekolbe afhænger selvfølgelig af hvad du skal bruge den til, men for de fleste er det nok mest til fritidsbrug, eller hvis små ting skal repareres.
En loddekolbe er et håndholdt værktøj der oftest tilsluttes et standard 120-volt AC stik som derefter bliver opvarmet, så det kan smelte loddetin - der findes dog også modeller uden ledning (gasloddekolber).
Dette er et af, hvis ikke det vigtigste redskab når det kommer til at lodde og de kommer i et par variationer, som f.eks. “pen” form eller “pistol” form.
Når man vælger en loddekolbe skal den selvfølgelig passe til ens forbrug og opgaver.
Alt efter hvilken størrelse lodning og hvilke tekniske dele der skal loddes sammen, kan du vælge en loddekolbe-model med større eller mindre effekt (Watt).
Effekten afgør hvor varm spidsen på loddekolben kan blive og hvor hurtigt den kan blive varm.
For nybegyndere, eller generelt bare folk der ikke lodder så meget, vil en “pen” formet loddekolbe med en lavere effekt (omkring 15W-30W) højst sandsynligt være at foretrække.
Det er vigtigt at være meget forsigtig når man lodder, da loddekolben kan blive ekstremt varm (op til omkring 450°).
Typer af spidser på loddekolber
I enden af de fleste loddekolber er der en udskiftelig del, også kendt som loddespidsen.
Der er mange variationer af denne spids og de kommer i mange forskellige former og størrelser - hver især skabt til forskellige formål.
De mest almindelige spidse der bliver anvendt inden for elektronik især er den koniske spids og mejsel spidsen.
Den koniske spids – bruges oftest til mere præcise loddeopgaver, grunden den smalle fine spids. På grund af den meget spidse ende er den altså i stand til at levere varme i mindre områder, uden at påvirke omgivelserne omkring den.
Mejsel spidsen – denne spids er især god til at lodde ledninger eller andre større komponenter grunden den mere brede spids.
Tilbehør til lodning
Har du en god loddekolbe kan du komme langt, men hvis du ønsker at få det meste ud af din lodning, så vil ekstra tilbehør helt sikkert komme dig til gode.
Loddetin
Loddetinnet er det, som man smelter så det skaber forbindelsen mellem to stykker metal og er typisk lavet af en blanding af tin, sølv, kobber og flux-materiale.
Flux eller flus er et harpiksholdigt stof, som tilsættes loddetinnet for at give en bedre lodning.
Flusmidlet er oftest indlejret i små kanaler i tintråden, så det smelter ud på loddestedet lidt før tinnet smelter - herved renses lodde fladerne og samtidig beskytter flusmidlet mod oxidering af det smeltede tin og kan også købes separat.
Tidligere brugte man også bly, men det er næsten helt udgået i dag grundet sundhedsmæssige årsager - producenterne skriver ofte hvad smeltepunktet for loddetinnet er, så har du en loddestation kan du sætte temperaturen helt præcist.
Loddestation
En loddestation er en god måde at holde styr på sin loddekolbe og tilbehør under lodningen, mens loddekolben er varm og derfor ikke til at have liggende.
Når du skal lodde forskellige tykkelser af ledninger og printplader med elektronik er det utroligt nyttigt at kunne indstille temperaturen på din loddekolbe - en loddestation kan nemlig kontrollere temperaturen på loddespidsen til det præcise behov.
Loddestationerne har typisk holder og tilbehør som fx en svamp, som kan gøres våd og som du kan tørre loddespidsen af i.
Med en loddestation behøver du ikke vente længe før kolben er varm. Loddestationen har en utroligt kort opvarmningstid, og når typisk den ønskede temperatur på få minutter.
Tinsuger
Når man lodder kan man risikere at små stykker overskydende tin falder af, eller ryger forbi - derfor er det en god ide at have en tinsuger.
En tinsuger kan nemlig suge den smeltede tin op i en beholder, så der ikke er risiko for at du brænder dig på det varme loddetin.
En tinsuger er typisk lavet i et varmeresistent materiale som fx teflon, så den ikke smelter af at suge den varme loddetin op.
Der findes meget andet tilbehør, bl.a. en printholder med lup - du kan finde andet udstyr her.
Udskiftning af loddespids
Hvis dit loddetin begynder at dryppe fra din loddekolbes spids, så kalder man det en “kold” spids (selvom den stadig er meget varm) og er en god indikator på at spidsen trænger til enten at blive skiftet, eller oftest bare renses.
Når flux og oxidation opbygges over tid, overføres varmen ikke så effektivt, og loddetinnet flyder derfor ikke ordentlig af spidsen.
Loddetinnet smelter stadig, men vil bare dryppe af spidsen - hvilket gør det svært at styre hvor man lodder henne.
Når du skal rense loddekolbens spids kan du bruge en rensesvamp af ståluld, som du kan købe her.
Skal du derimod skifte loddespidsen skal du gøre følgende:
- Frakobl loddekolben, og lad den køle helt af.
- Skru låsemøtrikken af, der holder spidsens holder og spids på plads.
- Skub møtrikken og holderen af loddekolbens varmeelement, og fjern spidsen fra holderen.
- Placer den ønskede spids i holderen, og skub den tilbage på loddekolbens varmeelement. Skub låsemøtrikken over spidsen og holderen, og stram til.
