Guide til Microchips » Typer, Funktioner (Fuldt overblik)

Har du undret dig over hvad microchips er og hvordan en microchip virker?

I dette indlæg vil jeg fortælle om, hvad en microchip er og hvilke forskellige typer af microchips der findes.

Hvad er en microchip? En microchip er i sin basale forstand hjernen og nervecentret i en elektronisk enhed. Microchips som også kaldes for ‘chip’ anvendes ofte til computere som mikroprocessoren eller computerens hukommelse (RAM). Microchips kan også findes i TV, mobiler, biler, mm.

Hvis du vil vide mere om hvad microchips er lavet af, og hvad microchips kan bruges til så læs med herunder.

Hvad er en microchip lavet af?

Microchips består af en tynd skive, som ofte er af silicium eller germanium.

Sillicium er et krystallinsk metallisk fast stof, og germnanium er en type gråhvidt metal.

På den tynde plade af en microchip sidder der et stort antal af elektroniske komponenter, såsom transistorer, dioder, modstande, kondensatorer, spoler og der er elektriske forbindelser imellem alle komponenterne.

Microchips varierer i størrelse og kan fås mindre end 1 mm2 og op til nogle få cm2.

Microchips bliver fremstillet på en ‘wafer’, som er en tynd skive af halvledermateriale der har en elektrisk ledeevne.

En wafer kan være op til 200 mm i diameter og have en tykkelse på mindre end 1 mm.

En fotolitografisk proces får ledningslag og lag af transistorerne til at ætse væk.

Herefter bliver waferen delt op i microchips, ofte bliver en wafer delt op i 100-1000 microchips.

Hvordan virker en microchip?

Der findes forskellige typer af microchips, som virker på forskellige måder.

Der er som udgangspunkt to primære typer af microchips.

De to typer er de logiske chips (logic chip) og hukommelseschips (memory chip).

Logiske chips

De logiske chips er hjernen i elektroniske enheder, da de behandler information for at udføre en opgave.

Der er forskellige typer af logiske chips, som udfører forskellige opgaver.

CPUs

CPU, som er en forkortelse for ‘Central Processing Unit’ er den originale chip, som blev designet for første gang tilbage i 1960’erne.

På dansk kalder vi ofte CPU’en for en processor, og det er selve ‘motoren’ i en computer.

Uden en CPU, ville en computer ikke kunne virke.

GPUs

GPU, som er en forkortelse for ‘Graphic Processing Unit’ er en grafisk eller visuel bearbejdsningsenhed.

GPU’en kender du på dansk som grafikkortet, og den fungerer som din computers muskler, da det er CPU’en der bestemmer hvor godt et billede bliver vist på din skærm.

Det gælder især når du bruger krævende programmer som Photoshop, eller spiller computerspil med tung grafik såsom PBUG, som er meget afhængige af et godt grafikkort.

Der findes mange forskellige grafikkort, men de helt store på markedet er Nvidia og AMD.

NPUs

NPU, eller ‘Network Processing Unit’, er et integreret kredsløb der er specifikt rettet mod netværksapplikationsdomænet.

En NPU er typisk en programmerbar enhed, hvilket betyder at du selv vil kunne ændre i koden, og dermed de funktioner og instruktioner microchippen har.

Hukommelseschips

Hukommelseschips lagrer information, og der findes to forskellige hukommelseschips.

De to forskellige typer af hukommelseschips er DRAM og NAND.

DRAM

DRAM er en forkortelse for ‘Dynamic Random Access Memory’ og er en specifik type af RAM, der indgåri hukommelsen af blandt andet din computer.

DRAM er placeret tæt på din computers processor, hvilket betyder at din computer hurtigt og let vil kunne få adgang til den.

Der er forskellige typer af DRAM, og herunder kan du se en liste med nogle af dem.

• SDRAM
  
  
• DDR SDRAM
  
  
• ECC DRAM
  
  
• DDR2, DDR3 og DDR4

NAND

NAND er en form for ikke-flygtig hukommelse, hvilket betyder at NAND ikke har brug for strøm til at gemme data.

NAND adskiller sig fra RAM ved at dine data ikke slettes, når du slukker for din computer, men kan blive liggende på din computer i lang tid.

Hvor bruges der microchips?

Microchips anvendes i rigtig mange elektriske apparater i dag, og kan findes mange andre steder end en computer.

For eksempel har flyvevåbnet brugt microchips til at bygge missiler, og NASA har brugt microchips til Apollo-projektet.

Herunder kan du se en liste med eksempler på, hvor der bliver brugt microchips i forskellige produkter.

Hvorfor er der mangel på microchips?

Siden coronapandemien begyndte, har produktionen af microchips været under hårdt pres, hvilket har medført at der er flere elektroniske produkter der er utrolig svære at få fat i.

Eksempelvis har den efterhånden ikke så nye Playstation 5 haft problemer med at nå ud til interesserede købere, blandt andet på grund af mangel af microchips.

Coronapandemien har medført, at der er blevet lukket fabrikker og hjemsendt medarbejdere, samtidig med at efterspørgslen efter mange af de elektroniske produkter er steget.

Kombinationen af de faktorer har medført at der er større efterspørgsel end udbud, og det kan godt tage noget tid før der er nok microchips.

Ifølge eksperter kan vi forvente at situationen med mangel af microchips, vil blive bedre i løbet af 2022, men at vi først vil komme tilbage til en normal situation i den første halvdel 2023.