Genopladelige D batterier

Genopladelige D-batterier - Økonomiske og effektive batterier

Et D-batteri, også kendt som mono og R20, er en standardiseret størrelse af et tørbatteri.

Vådbatterier bruger en form for flydende elektrolyt, hvorimod tørbatterier i stedet har gjort elektrolytten til en form for stiv gel, og derefter er blevet indkapslet, så den er mindre tilbøjelig til at lække.

En D-celle er cylindrisk med en elektrisk kontakt i hver ende; den positive ende har en nub eller bump.

D-celler bruges typisk i applikationer med højt strømforbrug, såsom i store lommelygter, radiomodtagere og sendere og andre enheder, der kræver en længere driftstid.

D-batterier er ideelle til så krævende enheder, fordi de producerer et højt strømniveau.

Den præcise mængde varierer alt efter mærke og omstændigheder, men et gennemsnitligt D-batteri kan forventes at producere en strøm på cirka 10.000 mAh (milliampere i timen).

En ml amp er 1.000. af en ampere, standardenheden for elektrisk ladning.

Et højt strømforbrug på 500mAh (milliampere i timen) ville give en batterilevetid på omkring 14 timer, før udskiftning eller genopladning er påkrævet.

Batterier er ofte angivet med en ´Ah´-klassificering, hvilket betyder ´amp time´.

En rating på 2,5 Ah betyder, at batteriet ville holde i to og en halv time, hvis det blev drænet med en hastighed på præcis én ampere i timen.

En D-celle kan enten være genopladelig eller ikke-genopladelig.

Ligesom mange andre størrelser, er D-batterier også tilgængelige i genopladelige modeller.

I stedet for at udskifte et brugt batteri, er det eneste, du skal gøre, at fjerne det genopladelige D-batteri og indsætte dette i en kompatibel oplader for at blive genopladet og genbrugt.

Typisk har genopladelige D-cellebatterier en højere kapacitet end standardmodeller; deres terminal spænding og kapacitet afhænger dog i sidste ende af deres celle kemi.

3 ting du bør overveje når du kigger på genopladelige D-batterier

Et genopladeligt batteri måles ved dets ladekapacitet, som er vist i mAh (milli amp timer), og du vil kunne se dette nummer trykt på emballagen såvel som på selve batteriet.

Kapacitet er mængden af elektrisk ladning, der er lagret inde i batteriet.

Jo mere ladning der er i et batteri, jo mere elektrisk strøm kan det levere, og jo længere tid kan det drive din enhed.

Genopladelige batterier kan genoplades og genbruges fra 500 til 1000 gange afhængigt af brug; de forskellige batteriteknologier påvirker batteriernes ydeevne.

#1 - Tre hovedtyper af genopladelige batterier

De tre overordnede typer af genopladelige batterier er:

• NiCd (Nikkel-Cadmium)
• NiMH (nikkel-metalhydrid)
• Li-ion (lithium-ion)

NiCd (Nikkel-Cadmium)

NiCd er nu den ældre teknologi, og disse batterier er efterhånden faldet i pris, da de kan lide af hukommelsesproblemer.

Den gyldne regel med NiCd´er er at aflade dem fuldstændigt hver gang, før de oplades igen, da du på den måde sørger for at de har en chance for at beholde deres bedste ydeevne.

NiCd kan aflades og genoplades omkring 1000 gange, eller oplades en gang om dagen i omkring 3 år, før de dør.

NiCd-batterier har en lavere spænding end deres standardmodstykker

NiMH (nikkel-metalhydrid)

NiMH-batterier er dyrere, men i løbet af deres levetid kan de aflades delvist og oplades så mange gange du vil (typisk op til omkring 1000 gange), og de vil altid have fuld kapacitet.

Oftest en meget større kapacitet end NiCd´er, som de har udskiftet

De er nogle af de mest almindelige varianter, så det er nemt at finde både batterier og opladere.

Li-ion (lithium-ion)

Li-ion-batterier løser begge problemer forbundet med de to andre typer batterier, både da de har fuld spænding og lider ikke af hukommelsesproblemer.

Disse varianter er ikke tilgængelige i standard spændinger, ud over 9V størrelsen, som D-batterier falder ind under.

Det er dog vigtigt at have in mente at Li-ion batterier i D-varianten udsender 3,7V i stedet for de almene 1,5V, og samtidigt også at denne variant oftest kræver specielle batteriopladere.

#2 - Temperaturer og batteriernes levetid

Batterier bruger typisk en elektrokemisk reaktion til at afgive brugbar energi, men effektiviteten af ​​denne reaktion kan være stærkt påvirket af nogle få eksterne faktorer, herunder temperatur.

De fleste batteriproducenter vil anbefale, at den ideelle driftstemperatur for deres produkter er ved eller omkring stuetemperatur, omkring 20°-26°C.

Betjening eller opladning af dit batteri ved forskellige temperaturer uden for dette område kan resultere i meget forskellig ydeevne fra det samme batteri.

Det er her at du vil kunne se en stor forskel i drift mellem et batteri, der drives ved lave temperaturer versus det samme batteri, der drives ved høje temperaturer.

Betjening af et batteri ved ekstremt høje temperaturer

Høje temperaturer gør, at der er mindre elektrisk modstand til batteriet, og dette vil give en hel del mere strøm til din enhed.

Selvom det lyder fantastisk, at dit batteri vil give dig mere strøm, vil du forkorte batteriets samlede levetid; eksempelvis kan et batteri, der kører ved 20°C, se et tab på 40 % i den samlede levetid, når det kører ved 46°C.

Dette er vigtigt at huske, når du overvejer genopladelige batterier, da du vil få færre samlede opladningscyklusser, før du skal have et nyt batteri samlet.

Betjening af et batteri ved ekstremt lave temperaturer

Betjening af et batteri ved meget lave temperaturer giver generelt set det modsatte resultat for dit batteri.

Ekstrem kulde kan forårsage, at der er meget mere modstand mod batteriet, og dette reducerer batteriets effektivitet, hvilket resulterer i mindre strøm og driftstid pr. opladning.

Selvom dette er en ulempe, kan drift af et batteri i meget kolde temperaturer forlænge batteriets samlede levetid en hel del.

Det betyder, at du kan få flere opladningscyklusser ud af det samme batteri og ikke behøver at udskifte det.

Samlet set er det bedste praksis at prøve at bruge dine batterier ved den anbefalede optimale temperatur for at få den bedst mulige balance mellem ydeevne og levetid.

Hvis du bruger din enhed i ekstrem kulde, kan det være en god idé at holde den i en lomme tæt på kroppen til at sikre, at din enhed er tættere på stuetemperatur, når den skal bruges.

Hvis du finder dig selv nødt til at bruge din enhed i et ekstremt varmt miljø, kan du prøve at holde den i nærheden af ​​aircondition for at bringe temperaturen ned, tættere på den anbefalede rumtemperatur.

#3 - Selvafladning i genopladelige batterier

Selvafladning er en hændelse i genopladelige batterier, hvor interne kemiske reaktioner reducerer den lagrede ladning af batteriet uden nogen forbindelse mellem elektroderne, altså når de ikke er i brug i en enhed.

Selvafladning reducerer batteriernes holdbarhed og bevirker, at de oprindeligt har mindre end en fuld opladning, når de rent faktisk tages i brug.

Den hastighed, hvormed selvafladning i et batteri sker, afhænger af en række faktorer, såsom batteritype, ladetilstand, ladestrøm og omgivelsestemperatur.

Blandt standard genopladelige batterier lider lithiumbatterier typisk for den mindste mængde selvafladning (omkring 2-3 % afladning pr. måned), mens nikkelbaserede batterier er mere alvorligt påvirket (nikkelcadmium, 15-20 % pr. måned; nikkelmetalhydrid, 30 % pr. måned).

Det er dog med undtagelse af NiMH-batterier (2-3 % pr. måned).

Opbevaring af batterier ved lavere temperaturer reducerer således selvafladningshastigheden og bevarer den oprindelige energi, der er lagret i batteriet.