PLC

Stort udvalg af PLCer - Find din PLC i dag

Her på siden kan du finde vores store udvalg af PLCer til dine maskiner.

PLC står for “programmable logic controller”, og er en lille industriel computer, som er designet til at kontrollere de automatiserede processer og maskiner, der eksisterer i industrien.

Du kan finde PLCer mange steder i industri-verdenen, som eksempelvis på fabrikker og værker, hvor der er pumper, motorer, lys, kredsløb, og meget andet maskineri.

Det er alle disse maskiner, som PLCen styrer, og den lille computer sørger for at eksempelvis elevatorer, automatiserede bilvaske, trafiksignaler, forlystelser, og lignende, kører som de skal.

PLCen giver dig en bedre kontrol over dine maskiner, og dens pålidelige natur kombineret med dens brugervenlige indstillinger er med til at gøre PLCerne til et praktisk valg for mange.

5 ting du skal vide før du kigger på PLC

PLCen er i den mest generelle forstand en lille computer, og det betyder at den også bruger de samme simple trin til at processere information, som eksempelvis din bærbare eller stationære computer.

PLCens hoveddele består af:

• CPU
• Input
• Output

Dette er meget lig som de velkendte computere, du kan finde i mange danske hjem i dag.

Eksempelvis, hvis en PLC skal kontrollere en industriventil, vil du nemt kunne dele det op i tre nemme skridt:

• CPUen checker sine inputs; ventilen er 30% åben.
• CPUen tager den information, den får fra sine inputs, og behandler det.
• CPUen kører informationen gennem sit output, og baseret på hvad den lærer, åbner ventilen.

En PLC tager informationen ind i form af inputs, bearbejder informationen i dens CPU, hvorefter at den enten aktiverer eller deaktiverer sine outputs baseret på hvad der vil være det bedste ud fra den information, den har fået.

#1 - Systemer og programmer

Alt efter hvilke krav du har til dit system, vil det have en indflydelse på hvilken PLC du har brug for.

Systemerne i industrimaskiner kan være meget komplekst, og hver fabrikationsgang er ofte kontrolleret separat af forskellige programmer.

De fleste PLCer kræver specifikke typer software til at kunne forbinde dem til en computer og programmere dem; når du kigger på de forskellige typer software, kan du læse mere om dem, og dermed danne en mening om hvad der bedst vil passe til din PLC og din programopbygning.

De typer software, der bliver hyldet som værende mest pålidelige, er ofte dem hvor du kan samle alle fabrikationsgangene i et, på trods af at det er skabt af forskellige ingeniører.

Derfor er det nødvendigt at din PLC kan integrere med det eksisterende system; du bør derfor tænke over om hvorvidt dit system skal bygges fra bunden, eller om du allerede har eksisterende produkter installeret.

Disse faktorer er vigtige, så du kan matche din PLCs funktionalitet med de eksisterende produkter og software, der allerede er installeret.

#2 - Arbejdsmiljøet

Størstedelen af PLCerne er bygget til at være modstandsdygtige, og kunnet håndtere hårde beskidte områder, støv, vibrationer, temperaturforskelle, og andre ting, der hører til fabriksmiljøet.

Temperaturer kan være problematiske; PLCens typiske driftstemperatur kan rangere fra 0°C til 55°C, men hvis din fabriks almene temperatur kan falde udenfor det område, eller ofte har voldsomme temperaturudsving, bør du undersøge hvilke PLCer, der vil passe bedst til det.

#3 - Input og output

Inputs og outputs er fundamentale for PLCerne, og derfor er det også vigtigt at undersøge hvor mange inputs og outputs, I/Os, som din udvalgte PLC har, og hvor de sidder henne.

Din PLC kontrollerer en stor del af fabrikationsgangene, og derfor skal du også være sikker på at den kan håndtere flere I/Os på én gang, og også I/Os af forskellige typer.

Inputs kan enten være digitale eller analog; digitale inputs er typisk knapper, såsom en startknap, der indikerer hvornår en del kan aktiveres.

Analog inputs har dog ofte forskellige signaler, der måler temperatur og distance; præcisionen af de analog inputs kan variere alt efter din PLC, og du skal derfor være opmærksom på din PLCs input-evner, for at undgå at hverken PLCen eller enheden bliver skadet.

Digitale outputs derimod forsyner altid enheden med strøm, når de er aktiveret.

Volten afhænger af din PLC, og kan typisk ikke blive ændret; typisk, er spændingen ikke voldsom, og sender oftest strøm til indikatorlys eller relæer, der kontrollerer større enheder.

Analog outputs er ofte spændings- eller strømbaseret, og er ofte ikke designet til direkte at kontrollere en enhed, men kan dog bruges til at signalere en anden enhed.

Lokationen på din I/Os bør også have en indflydelse på hvilken PLC du vælger; har dit system brug for at din I/O er i selve PLCen, eller vil du få brug for både interne og eksterne I/Os? 

Det kommer til at afhænge meget af om hvorvidt dit system vil have eller allerede har undersystemer, som sidder længere væk fra CPUen; hvis det er tilfældet bør du også undersøge om hvorvidt de eksterne I/Os er hurtige nok, og har en god nok rækkevidde til at det ikke vil påvirke systemet negativt.

#4 - CPUens hastighed

CPUens processor bør være hurtig nok til at kunne håndtere et større antal af I/Os, og også den mængde af datahukommelse, der er påkrævet af din PLC.

Datahukommelsen er afhængig af hvor mange enheder du har, da jo flere enheder du har, jo flere fabrikationsgange skal den huske.

Scanningstiden er en stor faktor, også, da det er den mængde af tid det tager CPUen at komme igennem én cyklus af input-indsamling, køre PLC-programmet, og opdatere outputs.

Der er derfor en stor mængde af ting din CPU bør kunne, men det er også en af de vigtigste elementer af din PLC; CPUen er kernen i din PLC, og bør derfor arbejde optimalt.

#5 - Kommunikationstypen

Der er flere typer af kommunikationsprotokoller, og de er bygget op om hvilket netværk og hvilke enheder din PLC vil interagere med.

Nogle PLCer har indbyggede porte til kommunikation, mens andre PLCer kræver at du køber eksterne porte, som du kan tilkoble til enheden, og dermed skabe kommunikation.

Hvis du har en solid internetforbindelse, kan du også forbinde din PLC med dine enheder via Ethernet–kabler, men hvis det er nødvendigt, kan du også nemt bygge dine systemer op omkring flere forskellige typer kommunikation.