Læs Hvilken Loddekolbe du skal købe til Elektronik og hvorfor
af Uanset om du til daglig arbejder med elektriske apparater og elektronik, eller om du bare nyder selv at kunne lodde et brudt kabel, så er en loddekolbe helt sikkert et must i din værktøjskasse.
En loddekolbe er nemlig både praktisk og nem at betjene. Har du ikke prøvet at lodde før, har vi her samlet et par gode råd om hvad du skal kigge efter, når du skal købe loddekolbe til elektronik.
Indholdsfortegnelse
Her er den loddekolbe du skal købe til elektronik
At lodde noget betyder at samle to metaldele med smeltet metal. Man bruger typisk et metal som fx loddetin, som har lavere smeltepunkt end de metaller der sammenføjes.
Loddetinnet smeltes af en loddekolbe, som har en spids, så man kan opvarme et lille område. Det kan være alt fra små stik og ledninger til dele inden i en elektronisk enhed (som fx en radio).
Loddekolben er designet, så den er let at holde i hånden og dermed betjene manuelt. Loddekolben tilsluttes typisk strøm, men der findes også modeller uden ledning (gasloddekolber).
Det er vigtigt, at du vælger en loddekolbe, der passer til din arbejdsopgave. Alt efter hvilken størrelse lodning og hvilke tekniske dele der skal loddes sammen, kan du vælge en loddekolbe-model med større eller mindre effekt (W). Effekten afgør hvor varm spidsen på loddekolben kan blive og hvor hurtigt den kan blive varm.
Bruger du den til hobby og små opgaver behøver du kun en loddekolbe med lav effekt. Bruger du den meget og til professionelle opgaver er det rart, at loddekolben kan blive varm hurtigt, og at temperaturen kan blive høj, så metallet smelter hurtigere.
Smartere lodning med loddestation
Du kan også få loddestationer med sofistikerede og avancerede elektroniske kredsløb, der giver dig mulighed for at kontrollere temperaturen på lodden. Du kan få digitale loddestationer med display, der viser dig den præcise temperatur, og som du kan indstille til at ramme en præcis temperatur.
Loddestationerne har typisk holder og tilbehør som fx en svamp, som kan gøres våd og som du kan tørre loddespidsen af i.
Med en loddestation behøver du ikke vente længe før kolben er varm. Loddestationen har en utroligt kort opvarmningstid, og når typisk den ønskede temperatur på få minutter.
Sådan bruger du din loddekolbe
Det er slet ikke svært at bruge en loddekolbe. Først skal kolben varmes op. Her er det en god grundregel at give sig tid til at gøre kolben tilstrækkelig varm. På den måde opnår man en bedre lodning.
Mens kolben varmer op, er det en god idé at opbevare den på noget ildfast. Lægger man loddekolben direkte på bordet eller andre brandbare overflader, er der risiko for, at den laver mærker, så derfor er det som tidligere nævnt en god ide med en holder eller en loddestation.
Når loddekolben er klar tilsættes loddetinnet. Det er dette tin, der smeltes og skaber elektronisk forbindelse mellem to ledninger. Man holder loddetinnet ud for det punkt, hvor man ønsker at smelte de to dele sammen og smelter tinnet med loddekolben. Et lille stykke tin smelter ned og sammenkobler de to dele.
At betjene en loddekolbe kræver lidt sans for detaljer. Det er nemlig ofte meget små dele, man sidder og arbejder med. Når du skal købe loddekolbe er det derfor også værd at tage med i overvejelserne, at du skal finde en loddekolbe, der er så let i hånden og så nem at bruge som muligt.
Tilbehør til loddekolbe
At købe en god loddekolbe er en god start, men en god lodning kræver også mere tilbehør. Her gennemgår vi kort nogle af de vigtigste.
Lige så vigtigt det er at vælge en god loddekolbe, lige så vigtigt er det at vælge noget rigtigt godt loddetin. Loddetinnet er det, som man smelter så det skaber forbindelsen mellem to stykker metal. Loddetinnet er typisk lavet af en blanding af tin, sølv, kobber og flux-materiale. Flux eller flus er et harpiksholdigt stof, som tilsættes loddetinnet for at give en bedre lodning. Flydende flux forhindrer metal i at oxidere under lodning, og kan også købes separat.
Tidligere brugte man også bly, men det er næsten helt udgået i dag. Producenterne skriver ofte hvad smeltepunktet er, så har du en loddestation kan du sætte temperaturen ret præcist.
Når man lodder kan man tabe små stykker overskydende tin, så derfor er det også en god ide at have en tinsuger. Med en tinsuger kan du nemt suge den smeltede tin op i en beholder, så der ikke er risiko for at du brænder dig på det varme loddetin. Med en tinsuger kan du nemt fjerne den gamle loddetin fra en printplade. En tinsuger er typisk lavet i et varmeresistent materiale som fx teflon, så den ikke smelter af at suge den varme loddetin op.
Der findes også forskelligt rensetilbehør som svampe af ståluld til rengøring metal på loddespidsen. Netop loddespidsen er også noget, du skal holde øje med. Måske har du brug for en bred spids til større arbejder, og en helt smal spids til finelektronik. Du kan købe løse loddespidser, så du ikke behøver at have flere loddekolber med forskellig størrelse spids. Du kan have loddespidser, som passer helt perfekt lige til den type lodning, du gerne vil lave.
Skal du lodde finelektronik er det en god ide at bruge en printkortholder med lup. Her kan du spænde den elektronik du skal lodde fast, og bruge en lup, til at se de små detaljer. Det gør loddearbejdet meget lettere.
