Fræsejern

Stort udvalg af fræsejern

Et fræsejern er et avanceret værktøj, der hjælper dig med selv de mest stædige applikationer; fræsejern er utrolig avancerede, og har et stort omfang af arbejde værktøjet passer til.

På den ene side, kan du bore riller gennem stål, på den anden side kan du skabe eller modificere små komponenter på en måde andre former for værktøj ikke kan.

Mens de tungere jern er i stand til tungt arbejde, kan du også få små fræsejern der passer til gør-det-selv-håndværkeren i hjemmet.

Fræsejern er et skæreværktøj; den bruger en fræser til at fjerne materiale, hvilket er et roterende skæreværktøj med flere skærepunkter.

Fræseren bevæger sig vinkelret med aksen, i modsætning til boring, hvor værktøjet bevæger sig langs rotationsaksen.

Når klingen rammer dit byggemateriale, vil dens kant, også kendt som dens tænder, hurtigt skære igennem byggematerialet; antallet af tænder og farten på værktøjet kan justeres efter både byggemateriale.

De automatiske fræsejern er en fleksibel bearbejdningsprocess, der kan producerer næsten alle former for størrelser og former.

3 ting du skal overveje når du kigger på fræsejern

Fræsejern er værktøj der bruges til at modellere huller eller former ind i hårde overflader.

Disse robuste bits er designet til boring, profilere, kontinurering, og flere andre typer arbejde; du kan derfor bruge fræsere til at bore og skære i flere forskellige materialer.

Fræserens høje ydeevne kan findes i flere forskellige former for størrelser og dimensioner; deres stil og applikation kommer meget an på hvilken type fræser du bruger.

#1 - Sådan fungerer fræsejern

Fræsejern har et næsten ubegrænset sortiment, og du kan derfor bruge fræsejern til næsten alt; kredsløb, smykker, og meget andet.

Forskellige fræse-processer udvikles dagligt, da fræsejern er et utrolig versatilt stykke værktøj; en af disse processer kaldes for “endefræsning”.

Endefræsning er en del anderledes end de andre fræsningsprocesser, hvilket skyldes den værktøjstype, der bruges til at skære forskellige typer materialer.

Fræsejernene har tandklinger på siderne og enden, i modsætning til mere traditionelle bor og klinger.

Der findes to typer fræsejern på markedet: borehovedet og endefræser.

Mange foretrækker endefræseren, da den bevæger sig fra side til side, i modsætning til borehovedets op og ned, hvilket gør processen nemmere.

Endefræsere er tilgængelige i flere forskellige diametere og mål, og bliver oftest valgt ud fra hvilken afsluttende overflade du ønsker for projektet, og hvilket materiale der skæres i.

#2 - De forskellige materialer

Fræsejern kan komme i mange forskellige typer materialer, og de fleste fræsejern er enten lavet af fast hårdmetal eller kobolt stållegering, hvilket oftest også er kendt som højhastighedsstål.

Materialet du vælger er meget afhængigt af maskinens maksimale spindelhastighed, antallet af omdrejninger, som fræseværktøjet foretager på spindlen per minut, og dit byggemateriales hårdhed.

Fast hårdmetal

Fræsejern skabt af faste hårdmetaller har en exceptionel skæreydelse, høj sikkerhed, og lang holdbarhed.

De ses ofte i både medicin-, rumfarts-, og elindustrien, hvilket skyldes den høje kvalitet og lave produktionsgebyr.

Disse fræsejern er betydeligt mere stive, hårdere, og langt mere slidstærke end andre typer fræsejern; fræsejern af hårdmetal bruges til højfartsapplikationer, da de også er varmeresistente over for stærkere materialer, såsom støbejern, stål, og plastik.

Højhastighedsstål

Fræsejern af højhastighedsstål kan fås med og uden sølvlegering, og har, for mange, en optimal balance mellem robusthed og slidstyrke, hvilket passer godt til høj effektivitetsmaskiner.

Disse fræsejern er velegnet til hårdere skærearbejde, mere specifikt sidefræsning og groft skærearbejde.

Højhastighedsstål er ikke et dyrt materiale, og derfor vil fræsejern af denne type materiale oftest ligge indenfor for de flestes budget.

#3 - Forskellige typer af fræsejern

Fræsejern bruges til at lave huller og former under profilering, fræsning, boring, og kan også bruges til mange andre former for opgaver.

Deres design har klinger, der minder meget om tænder; nogle af deres fræsejern kan endda fås med savtakkede klinger.

Fræsejern med kugleleje

Knivene på fræserjern med kugleleje arbejder sig ind i emnet fra siden, og standser når den lille ring, der ikke roterer med jernet, rammer kanten af dit byggemateriale.

Hvor langt ned ad kanten du ønsker jernet arbejder, styres ved at indstille overfræserens dybdestop.

Afrundingsfræsejernet er det jern, du typisk bruger til at runde kanter på borde og hylder, mens skråtstillede fasfræsejern laver skrå kanter; dertil findes der også et utal af profiljern.

Jern med kuglestyr kendes også som kantfræsejern, hvilket skaber kanter i alle former og til alle formål.

Kuglelejets ring drejer frit og arbejder sig ikke ind i dit byggemateriale, men stopper i stedet fræsejernet.

• Fasfræsejern. Laver 45 grader affasede kanter hurtigt og ens. Alt efter hvor dybt jernet står i sålen, kan fasen variere fra knapt synlig til meget markant. Den kan også bruges kant mod kant.
• Rundingsjern. Laver afrundede kanter, eksempelvis på borde, hylder og lister. Hvert rundingsjern kan kun fræse én størrelse runding, men du kan dog få rundingsjern i mange forskellige størrelser, med en fræseradius der varierer fra 3.2 mm til 16 mm.
• Kvartstavfræsejern. Minder meget om rundingsjern, men med den store forskel at det altid efterlader en vandret fals i profilets bund. Fås dog med buet skær i mange størrelser, og bruges eksempelvis til karme og paneler.
• Profilfræsejern. Findes med mange forskellige profiler, fra det helt enkle til meget detaljerede profiler. Kaldes ofte for almuefræsejern, og bruges typisk til skyggelister, paneler, og kantlister på møbler.
• Hulkelfræsejern med styr. Bruges til at fræse en indadgående bue i kanter. Større jern fræser hulkellister til køkkenbordes bagkant, mens mindre jern er ideelle til skjulte greb i låger og skuffer.
• Hulkelfræsejern med kant. Laver en bue med en lille ret vinkel på hver side og giver dermed en klassisk almueprofil. Oplagt til paneler og pyntelister.
• Falsfræsejern. Laver en retvinklet fals, der er 15 mm bred. Falsens dybde afgøres af, hvor dybt fræsejernet placeres ned gennem overfræserens sål; bruges typisk til false til glas i vindues- og billedrammer.
• Skivenotfræsejern. Fræser et tyndt spor ind i kanten på dit byggemateriale, og bruges især til plade- og listesamlinger med løs fer. Fræsedybden låses, så et spor kan fræses ned i kanten af begge byggematerialer med identisk dybde, hvilket giver en præcis samling.

Fræsejern uden kugleleje

Knivene på det roterende hoved borer sig både ned i et emne og rundt i alle retninger.

Bevægelsen kan kun styres præcist ved at du sætter en grænse for, hvor overfræseren kan bevæge sig hen, eksempelvis med kopiring og skabelon.

Notfræsejernet er det jern du typisk bruger med rette sider og bund, hvilket løser langt de fleste opgaver.

Nedfældede hængsler, noter til samlinger, finger- og svalehalesamlinger, riller i skærebrætter og navneskilte, er typisk det du hovedsageligt kan anvende fræserjernet til.

• Notfræsejern. Laver lodrette udfræsninger og er også det mest enkle. Det kan bruges til et utal af opgaver, såsom noter, skarpkantede huller og nedfældede beslag. I de fleste fræsejernsæt kan du oftest finde 3-5 notfræsejern i varierende størrelser.
• V-notfræsejern. Laver et spor med tilspidset bund og bruges til skilte og relieffer, samt præcise undersænkninger til skruer og propper, og du kan kende dem på de skrå sider. Oftest er det 45 grader med en smal flad bund, men du kan nemt finde dem i mange andre variationer.
• Hulkelfræsejern. Laver riller med en rund bund og bruges bl.a. til saftriller i skærebrætter, forsænkede greb og buede pyntespor. Det runde jern uden kuglestyr dykkes ned i dit byggemateriale og trækkes langs materialet; du kan nemt finde dem i mange forskellige størrelser.
• Sinkefræsejern. Denne type fræsejern laver spor med en bred bund og smal top, og kendes først og fremmest fra svalehalesamlinger. Jernet kan ikke, i modsætning til mange andre type fræsejern, sænkes ned i emnet ovenfra, men skal derimod føres ind fra emnets kant, eksempelvis til fræsede spor til hylder.